Episke versemål er de metre, hvori Homer, Vergil, Dante, Ariosto, Milton og andre har formet deres fortællende versdigtning (epos).

Til et episk versemål stilles der krav om fasthed, smidighed og rummelighed:

  • Det skal have en så veldefineret metrisk struktur, at det lader sig genkende og fastholde over forløb, der kun er begrænset af fortællingens krav;
  • det skal besidde en vis variationsbredde, der forhindrer monotoni;
  • det skal have et format, der tillader fortællingen at udfolde sig relativt frit.

Disse krav opfyldes i ældre tid især af de ustrofiske (stikiske) vers som heksametret, Homers og Vergils "heroiske vers". Fra 1100-tallet kendes også aleksandrineren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig