Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dramatiske vers

Oprindelig forfatter JFaf Seneste forfatter Redaktionen

dramatiske vers, størsteparten af klassisk dramatisk digtning er skrevet på metriske vers: det antikke græske dramas jambiske trimeter, madrigalvers og ellevestavelsesjamber i renæssancens pastoraler og i barokkens opera, oratorium, kantate osv., endvidere den franske klassicismes aleksandriner og Shakespeares blankvers. Middelalderens og humanismens knittelvers blev genoptaget af romantikerne, men blev slået af marken af blankverset, i dansk digtning indført af Oehlenschläger.

Dramatiske vers stiller krav til stabilitet, der tillader øret at fastholde verset, og til smidighed, der modvirker monotoni. Her har aleksandrineren i Frankrig og blankverset hos os vist størst livskraft.

I 1700-t.s borgerlige drama begyndte man at opponere mod verset, men først med naturalismen og det moderne drama sejrede prosaen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Fafner: dramatiske vers i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66470