Brugslyrik er lyrik skrevet med et bestemt praktisk formål og til en bestemt adressat: kirke, standspersoner, teater, selskabelige sammenkomster.

Salme, hyldestdigt, arie og selskabssang er dominerende digtarter i dansk og nordeuropæisk barok og efterbarok, der var styret af retorikkens strenge genreforskrifter. Med digtere som Klopstock i Tyskland og Ewald i Danmark veg den institutionelle brugslyrik i anden halvdel af 1700-tallet for en "lyrik for lyrikkens egen skyld" og med "den almindelige læser" som publikum. I nutiden har brugslyrik atter fået vid anvendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig