Aleksandriner, stavelsesbaserede rimvers på 12 eller 13 stavelser (hhv. mandlig og kvindelig aleksandriner) med fast indsnit, cæsur, efter 6. stavelse.
Faktaboks
- Etymologi
- Betegnelsen aleksandriner kommer af fransk alexandrin, efter det franske heltedigt Alexandre, om Alexander den Store, forfattet i 1100-t. af Alexandre de Bernay og Lambert le Tor, og -in.
Digterskolen Plejaden gjorde aleksandriner til fransk digtnings hovedversemål. Uden for Frankrig bliver den trykbaseret strengt jambisk (metrik), fx hos Arrebo, Holberg — eller Wessel: Du aldrig bliver gift/ hvis det i dag ej sker! — I Danmark går aleksandrineren af mode efter 1800. I dramaet afløses den af blankverset.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.