Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

topik

Oprindelig forfatter JFaf Seneste forfatter Redaktionen

topik, (af gr. topike (techne), af topikos, afledn. af topos 'sted', pl. topoi), i retorik et emnes spørgehorisont, dvs. de spørgsmål, man kan stille til emnet med henblik på dets natur og relevante data, og som følgelig kan bruges som argumenter for den sag, hvori emnet optræder. Topikken er dermed et forsøg på at bringe en research eller en brainstorm ind i metodiske rammer. Bl.a. betjener læger, advokater, færdselsbetjente og journalister sig af topiske metoder, og det samme gør spørgeskemaer fra det offentlige.

Topikken er udsprunget af den klassiske retoriks lære om inventio (se retorik). Aristoteles skelnede mellem almene toper (topoi koinoi), de almindeligt anerkendte forestillinger, der indgår i samfundets selvforståelse ("den offentlige mening"), og særlige toper (topoi idioi), der er bundet til en viden om de specielle fagområder. I begge tilfælde udvikles en spørgeteknik med ledeformler, der afspejles i det middelalderlige huskevers: Hvem, hvad, hvor, med hvad, hvorfor, hvordan og hvornår.

Med topik mener man i dag ikke blot en spørgeteknik, men også dens resultat i form af stående klichéer. Såvel hos oldtidens talere som hos nutidens amerikanske præsidenter finder man faste topoi som fx "vore forfædres storhed". Med litteraturhistorikeren E.R. Curtius blev topos også et vigtigt litterært begreb.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Fafner: topik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173046