Faktaboks

Vicente Blasco Ibáñez
Født
29. januar 1867, Valencia, Spanien
Død
28. januar 1928, Menton, Frankrig
Vicente Blasco Ibáñez, maler ukendt.
Vicente Blasco Ibáñez, maler ukendt.
Af /Ritzau Scanpix.

Vicente Blasco Ibáñez var en spansk forfatter og republikaner.

Han blev verdenskendt i 1920'erne på grund af sine krasse naturalistiske romaner om 1. Verdenskrigs rædsler. Blandt disse er Los cuatro jinetes del Apocalipsis (1916, da. De fire Ryttere, 1927, filmatiseret 1921 af Rex Ingram (1892-1950) og 1961 af Vincente Minnelli).

Hans socialt kritiske folkelivsromaner, fx La barraca (1899, da. Den gamle Rønne, 1917), anses for de bedste i det store og varierede, men kvalitetsmæssigt svingende forfatterskab. Adskillige andre værker er oversat til dansk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig