Tirso de Molina

Tirso de Molina var en spansk forfatter, der var munk i Barmhjertighedsordenen. Hans liv var delt mellem stadig mere ansvarsfulde poster i ordenen og forfattervirksomheden. Det er især de mange skuespil, comedias, han er kendt for.

I 1621 udgav han i en ramme i stil med Dekameron og under titlen Cigarrales de Toledo (Toledanske landsteder) en samling digte, fortællinger, comedias og kritiske kommentarer til det misregimente, han mente prægede Filip 4.s regeringstid. Ifølge forordet havde han da på 14 år skrevet 300 comedias. Efter henstilling fra myndighederne, der ikke kunne tolerere den skandale, han afstedkom med sine comedias, indstillede han i 1625 dramatikervirksomheden, men besørgede selv en udgivelse i 5 bind 1627-1636. I 1637 afsluttede han et stort værk om ordenens historie: Historia general de la orden de la Merced.

Tirsos comedias følger den formel, som Lope de Vega indførte. Intrigerne kan være mere raffinerede end Lopes, men savner oftest dennes umiddelbarhed. Tirso er dog en skarpere personskildrer. Kærlighedsintrigerne karakteriseres ved en indtil da ukendt interesse for kvindeskikkelserne, der selv handler, når de ikke kan opnå den ægteskabelige forbindelse, der er den obligate afslutning på forviklingerne. Ærestemaet er meget nedtonet. Kvinder forklædt som mænd var noget uhørt i tiden; men hos Tirso optræder de ofte, bl.a. i Don Gil de las calzas verdes (1615, dansk Don Gil den Grønne, 1878). Hans kendteste stykke har dog en mandlig hovedperson: Tirso skabte med El Burlador de Sevilla y Convidado de Piedra (uropført ca. 1624, dansk Bedrageren fra Sevilla og Stengæsten, 2020) Don Juan-figuren.