Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - litteratur (tiden efter 1975)

Oprindelig forfatter A-GOEs Seneste forfatter Redaktionen

1975, året for Francos død og begyndelsen på overgangen til demokrati, var selvsagt også for litteraturen et mærkeår, der indvarslede ytringsfrihed og gamle tabuers fald. I samme år udgav Eduardo Mendoza kriminalromanen La verdad sobre el caso Savolta (da. Sandheden om Savolta-sagen, 1990), et digert fortællende værk om politik og finansintriger i Barcelona i århundredets andet tiår, der markerer et klart brud med den elitære roman. Det fortællende element og referencen til en konkret, fortidig eller nutidig virkelighed er træk, der går igen hos en lang række spanske prosaforfattere fra midten af 1970'erne og videre gennem 1980'erne og 1990'erne.

Den virkelighed, der refereres til, er ikke mindst den samtidige i Spanien. Landet undergik en hastig modernisering, der på det politiske, sociale og private plan medførte frustrationer og forvirring midt i den nyvundne frihed, og mange forfattere behandlede, med forskellige udgangspunkter og udtryk, disse forhold i deres værker. Det gælder fx Rosa Montero i romanen Crónica del desamor (1979, da. Kærlighedens nedtur, 1984), der banede vejen for en omfattende, åbenmundet og kritisk kvindelitteratur. Et genkommende tema er også konfrontationen med fortiden — barndommen, familien og dens spøgelser — og forsøget på at integrere en erkendelse af den i en nutidsbevidsthed som fx i Antonio Muñoz Molinas roman El jinete polaco (1991, da. Den polske rytter, 1996). Andre væsentlige prosaforfattere i perioden er bl.a. Julio Llamazares, Javier Marías, José Maria Merino, Juan José Juan José Millás, Ana Maria Moix og Soledad Puértolas. Romanproduktionen siden 1975 er særdeles omfattende og præget af stor variation, tematisk og formmæssigt. En karakteristisk tendens med skiftende fortællere, kombinerede teksttyper og spil på intertekstuelle referencer satte sig igennem i 1980'erne og 1990'erne.

Poesien frembyder et bredt spektrum af forskelligartede bestræbelser, bl.a. i forlængelse af de tidlige 1970'eres tendenser, men også i andre retninger. Mange digtere reflekterer den umiddelbare livssituation i et enkelt sprog, andre er stærkt æstetiserende og vender tilbage til klassiske spanske former. Fremtrædende navne er bl.a. García Montero (f. 1958) samt Blanca Andreu (f. 1959) og Ana Rossetti (f. 1950), der repræsenterer 1990'ernes stærke islæt af kvindelige lyrikere.

Annonce

Gå til begyndelsen af Spanien - litteratur eller læs mere om Spanien generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ane-Grethe Østergaard: Spanien - litteratur (tiden efter 1975) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162826