Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

León Felipe Camino

Oprindelig forfatter PRas Seneste forfatter Redaktionen

León Felipe Camino, 1884-1968, spansk forfatter, farmaceut, skuespiller, lærer i spansk sprog og litteratur ved forskellige nordamerikanske universiteter. Han debuterede i 1920 med Versos y oraciones de caminante (En vandringsmands vers og bønner), der ikke tilhører nogen af de daværende poetiske retninger. I USA blev han inspireret af Walt Whitman, som fik en afgørende indflydelse på hans poesi. Han vendte tilbage til Spanien i efteråret 1936 og skrev her og senere i eksilet i Mexico noget af den bedste poesi om borgerkrigen, bl.a. Español del éxodo y del llanto (1939) samt hovedværket Ganarás la luz (1943, Du vil vinde lyset). Hans poesi, der er visionær og utopisk i en stræben efter retfærdighed, fik betydning for en del af efterkrigstidens digtere i Spanien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Rasmussen: León Felipe Camino i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74987