• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

José Luis Castillo Puche

Oprindelige forfattere JKuM og PRas Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23601/=ud_a_195546.mp3?revision=1

José Luis Castillo Puche, 1919-2004, spansk forfatter og journalist. Han var soldat på nationalisternes side i Den Spanske Borgerkrig, senere studerede han til præst, men opgav. Hans romaner er delvis selvbiografiske; den første, Sin camino (1956, Uden vej), beskriver livet blandt præster og hans opgør hermed, mens andre, bl.a. El vengador (1956, Hævneren), har borgerkrigen som centrum ligesom hans hovedværk, "befrielsestrilogien" (1977-82), hvori indgår El amargo sabor de la retama (1979, Den bitre gyvel). Hans venskab med Hemingway resulterede i en bog om denne, Hemingway entre la vida y la muerte (1968, oversat til engelsk 1975).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kuhlmann Madsen, Poul Rasmussen: José Luis Castillo Puche i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146904