Gerardo Diego, 1896-1989, spansk digter, tilhører 27-generationen. Hans poesi er delt i en modernistisk retning med samlinger som Imagen (1922) og Limbo (1951) og en mere klassisk med et rigt udbud af metriske former. De foretrukne temaer er kærlighed, landskaber, tyrefægtning, musik og religion. I 1932 udsendte Diego en vigtig antologi over moderne spansk lyrik, Poesía española contemporánea, som fik stor betydning for udbredelsen af gruppens budskab. Han var desuden en anset musikforsker.