Federico García Lorca

Federico García Lorca var en spansk forfatter og dramatiker. Han voksede op i landsbyen Fuentevaqueros i en velhavende andalusisk familie. Fra barndommen var han fortrolig med både naturen og et forfinet kulturmiljø, hvor han bl.a. gennem musik blev stimuleret til at forfølge et eget kunstnerisk udtryk. Med denne bagage begav han sig 1919 til Madrid.

I 1920'erne var Lorca en central figur i det frodige avantgardemiljø, der udfoldede sig omkring studenterhuset, Residencia de Estudiantes, i Madrid med bl.a. digteren Rafael Alberti, filmskaberen Luis Buñuel og maleren Salvador Dalí som dynamiske personligheder. Fra denne periode stammer bl.a. digtene i Romancero Gitano (1933, dansk Zigøjnerballader, 1952, 1965, 1980) og foredraget om metaforen hos barokdigteren Luis de Góngora y Argote, der skulle blive et poetisk manifest for den såkaldte 27-generation.

I 1929 opholdt García Lorca sig i New York, hvor han blev konfronteret med fattigdom, racisme og en hektisk modernitet, der chokerede ham og samtidig accentuerede hans oplevelse af egen identitet. Digtene i Poeta en Nueva York (1940, dansk Digter i New York, 1975 og 1983) reflekterer disse oplevelser.

Efter at være vendt hjem til Spanien i 1930 blev García Lorca leder af det omrejsende universitetsteater La Barraca og skrev bl.a. teaterstykkerne Bodas de sangre (1933, dansk Blodbryllup, 1951), Yerma (1937, dansk Yerma, 1949) og La casa de Bernarda Alba (1945, dansk Bernarda Albas hus, 1960).

Der går en smertelig tone igennem forfatterskabet. Mennesket er henvist til ensomhed og død. Det gælder romaerne i de tidlige ballader, de sorte i New York-digtene, kvinder og mænd i teaterstykkerne, hvor kærligheden kvæles i traditionens jerngreb. Forfatterens homoseksualitet har formentlig, som vilkårene var dengang, været medvirkende til hans kredsen om det ufri, uforløste menneske.

García Lorcas nære forhold til naturen præger forfatterskabet på en særlig måde. Dyr, planter, vand og himmellegemer indgår i stramt organiserede billeder med en overrumplende sanselig tyngde og associationsrigdom, der er beslægtet med surrealismen. Men hans rødder findes i spansk tradition: vuggeviser, ordsprog, flamencosangen og Luis de Góngora y Argotes komprimerede barokmetaforik. Af alt dette skaber han sit eget poetiske univers, hudløst insisterende på en panerotisk livsfølelse, som ville han gennem sproget besværge virkeligheden.

Federico García Lorca blev myrdet af civilgardister kort efter Den Spanske Borgerkrigs udbrud i 1936. Størstedelen af hans forfatterskab er oversat til dansk, og mange af teaterstykkerne har været opført på danske scener.