Dámaso Alonso, 1898-1990, spansk digter og filolog, elev af R. Menéndez Pidal. Hans vigtigste arbejder behandler barokdigteren Góngoras poesi: fremragende kommenterede udgaver af de svært tilgængelige Polifemo og Soledades og en lang række kritiske studier. Alonso har behandlet stort set alle perioder i spansk poesi.
Han bidrog efter borgerkrigen til en fornyelse af den spanske litterære kritik gennem anvendelsen af formelle metoder i stilistikken. Alonso tilhører 27-generationen, ikke som digter, men som filolog. Hans første digtsamling er fra 1921, men det er med Hijos de la ira (1944, Vredens sønner), at hans navn blev slået fast; digte om vold, grimhed, råddenskab, et rædselsskrig i skarp kontrast til den æstetik, der havde præget poesien indtil da.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.