Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Antonio Nebrija

Oprindelig forfatter JKuM Seneste forfatter Redaktionen

Antonio Nebrija, 1444-1522, egl. Antonio Martínez de Cala, spansk humanist og filolog, fra 1476 professor ved Salamanca Universitet. Han skrev meget udbredte bøger om oldtiden og de klassiske sprog. Mest kendt er han for allerede i 1492 at have udgivet en på spansk affattet grammatik for det moderne spanske sprog, Gramática de la lengua castellana. Bogen udkom i året for Amerikas opdagelse, dediceret dronning Isabel og med en påpegning af, "at sproget altid har været imperiets følgesvend".

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kuhlmann Madsen: Antonio Nebrija i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130670