Alonso Fernández de Avellaneda, pseudonym for spansk forfatter fra 1500-1600-t. Det er aldrig lykkedes at præcisere, hvem der er ophavsmand til den fortsættelse af Cervantes' Don Quixote, der udkom i 1614 under Avellanedas navn. Det er en ujævn imitation med visse gode passager, men slet ikke på højde med Cervantes' værk. Den er båret af et had til Cervantes, der skældes voldsomt ud for at have gjort nar. Cervantes tog til genmæle i sit eget bind 2 af Don Quixote, hvis udgivelse blev fremskyndet pga. Avellaneda.