Alejandro Casona, pseudonym for Alejandro Rodríguez Alvarez, 1903-1965, spansk dramatiker. Casona debuterede i Madrid med La sirena varada (1934, Den strandede havfrue). I 1937 slog han sig ned i Latinamerika, og først efter sin tilbagevenden til Madrid i 1962 fik han international succes med sit lyriske, noget skønmalende teater, bl.a. La dama del alba (1944, Daggryets dame) og La casa de los siete balcones (1957, da. Huset med de syv balkoner, Aalborg Teater 1985).