Agustín Moreto y Cabaña, spansk dramatiker. I overensstemmelse med sin tid lagde Moreto ikke vægt på originalitet, men overtog temaerne fra tidens skuespil. Han var stærkt inspireret af Calderón de la Barca og leverede som denne elegant formede intriger og persontegninger. Stykkerne er ofte båret af en fin ironi, men er uden Calderóns idémæssige dybder. Det kendteste stykke er kærlighedskomedien El desdén, con el desdén (trykt 1654, Foragt overvindes med foragt).
Agustín Moreto
Faktaboks
Agustín Moreto
- Født
- 9. april 1618, Madrid
- Død
- 28. oktober 1669, Toledo
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.