Faktaboks

Anton Aškerc
Født
9. januar 1856
Død
10. juni 1912

Anton Aškerc var en slovensk forfatter, hvis episke digte var et betydningsfuldt bidrag til realismen i slovensk litteratur.

Aškerc, der var katolsk præst, kom tidligt i modsætningsforhold til kirken pga. sine socialt og patriotisk engagerede skrifter. I 1898 lagde han præstekjolen, flyttede til Ljubljana og helligede sig sit forfatterskab.

Lige fra den første digtsamling, Ballader og romancer (1890), henter Aškerc sin inspiration i harmen over den nationale og sociale undertrykkelse i Slovenien, som han anskuer både aktuelt og i et historisk perspektiv, fx i en cyklus om Matija Gubec' mislykkede slovensk-kroatiske bondeoprør i 1500-tallet.

Aškercs patriotisme gjaldt ikke bare hans egen slovenske nation, men strakte sig også til solidaritet med de andre sydslaviske stammer inden for dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig