• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Uffe

Oprindelig forfatter JL-J Seneste forfatter Redaktionen

Uffe. Uffe den Spagfærdige har lige fældet de to saksiske prinser i duel og har dermed reddet Danmarks selvstændighed. Uffes blinde far iler ham glad  i møde. Tegning af Lorenz Frølich fra 1854.

Uffe. Uffe den Spagfærdige har lige fældet de to saksiske prinser i duel og har dermed reddet Danmarks selvstændighed. Uffes blinde far iler ham glad i møde. Tegning af Lorenz Frølich fra 1854.

Uffe, dansk sagnhelt, omtalt hos Sven Aggesen og Saxo (hos Saxo med det tilnavn, der i ældre og nyere oversættelser gengives hin hhv. den spage, dvs. spagfærdige).

Uffe er søn af den gamle, blinde kong Vermund og i sin ungdom sløv og forædt. Da sakserkongen udfordrer Vermund til tvekamp på en holm i Ejderen med Danmarks rige som indsats, tilbyder Uffe overraskende at kæmpe ene mod sakserkongens søn og dennes ledsager.

Ved hjælp af Vermunds sværd Skræp — som kongen ellers havde gravet ned i desperation over sønnens uduelighed — lykkes det Uffe at kløve begge saksere på langs, og med udbruddet "Det var Skræp, der klang" rykker Vermund sin stol tilbage fra kanten af den bro, hvor han har placeret sig for at kunne styrte sig i floden, hvis Uffe falder.

Historien er uden tvivl et lån fra gamle engelske fortællinger om angler-kongen Offa, der forsvarer Angels sydgrænse (Ejderen) mod den fjendtlige folkestamme sveberne.

Annonce

I 1848, året hvor Treårskrigen mellem Danmark og Tyskland brød ud, skrev N.F.S. Grundtvig "Slesvigsk-Dansk Minde-Sang". Sangen fremhæver Vermund og Uffe, men er samtidig et klart ønske om (en varig) fred med tyskerne, noget Grundtvig efter sin død desværre ikke fik, som han ønskede det, med Besættelsen 1940-45.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jonna Louis-Jensen: Uffe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176407