Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vladislav Petković-Dis

Oprindelig forfatter PJac Seneste forfatter Redaktionen

Vladislav Petković-Dis, 1880-1917, serbisk forfatter. Han udgav to digtsamlinger, Druknede sjæle (1911) og Vi venter på kejseren (1913), der regnes blandt den serbiske modernismes mest originale og nyskabende værker. Tonen er dybt pessimistisk, menneskelivet er et fald fra stjernerne, og vi higer kun imod den drømmeløse søvn, døden, udslettelsen. Efter hans død udkom Samlede digte (1921), der viser en anden og mere satirisk side af forfatterskabet og skildrer et samfund (Serbien) behersket af idioter og falske profeter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: Vladislav Petković-Dis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141384