Laza Lazarević, 1851-1891, serbisk forfatter. Trods et meget begrænset forfatterskab (ni fuldendte noveller) regnes Lazarević for en af den serbiske realismes mest fremtrædende repræsentanter. I brevnovellen "Den tyske pige" (1874-75, udg. 1898, da. 1955) strides en moderne verden med det serbiske patriarkalske livssyn, en konflikt, der får katastrofale følger for brevskriveren, en serbisk lægestuderende, og den tyske pige, han forelsker sig i.