Jovan Dučić, ca. 1871-1943, serbisk forfatter, født og opvokset i Hercegovina, hvor han som ung lærer prægede den serbiske nationale bevægelse, bl.a. som grundlægger og redaktør af det litterære tidsskrift Zora (Morgengry). I modsætning til mange af sine landsmænd forlod han hjemstavnen og studerede 1899-1906 ved universitetet i Genève. Derefter gik han ind i den serbiske udenrigstjeneste og virkede indtil 2. Verdenskrig som serbisk, senere jugoslavisk diplomat. I 1941 emigrerede han til USA. Dučić var verdensmanden i den serbiske litteratur; sammen med andre, først og fremmest litteraturkritikeren Bogdan Popović, bragte han fransk ånd ind i det ellers noget provinsielle serbiske kulturliv; selv var han påvirket af de franske symbolister og øvede med digtsamlinger i århundredets første år stor indflydelse på den unge generation af serbiske lyrikere. Han skabte et forfinet og smagfuldt litterært miljø, der i mellemkrigstiden udgjorde en af fløjene i den litterære debat. Trods hans udtalte antikommunisme og hans "dekadence" har hans autoritet, bortset fra nogle få år umiddelbart efter 1945, været usvækket i hele efterkrigsperioden.