• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dubravka Ugrešić

Oprindelig forfatter PJac Seneste forfatter Redaktionen

Dubravka Ugrešić, f. 1949, kroatisk forfatter. Hun debuterede med romanen Štefica Cvek i livets kæber (1981) og fik sit internationale gennembrud med romanen Over bevidsthedens strøm (1988, da. 1992). Efter Kroatiens selvstændighed blev hun udsat for en offentlig, hadsk kampagne på grund af sin kritik af den kroatiske nationalisme og valgte at emigrere til Vesten. Herfra har hun skrevet en række meget personlige essays om tilværelsen uden for hjemlandet og om Vestens misforståede hjælpsomhed; disse og andre essays om politik og nationalisme er samlet i American fictionary (1993), Løgnens kultur (1996), Forbudt læsning (2000), samt romanerne Museet for betingelsesløs overgivelse (1996) og den selvbiografiske Smerteministeriet (2004) om emigrantlivet i Amsterdam.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: Dubravka Ugrešić i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176457