Faktaboks

Vladimir Arsenijević
Født
1965

Vladimir Arsenijević, f. 1965, serbisk forfatter. I den stærkt regimekritiske debutroman På underste dæk (1994, da. 1995) og den efterfølgende Andjela (1997, da. 1999) giver Arsenijević et trøstesløst billede af sin generation og livet i Beograd under Jugoslaviens opløsning i begyndelsen af 1990'erne. Værket er planlagt som en tetralogi med titlen Cloaca maksima.

Som en slags krigsdagbog skildrer Mexico (2000) NATOs bombardementer af Beograd og forfatterens rejse til Mexico. Sammen med tegneseriekunstneren Aleksandar Zograf udgav Arsenijević novellen Išmael (2004). Han har desuden grundlagt sit eget forlag, Rende (Rivejern).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig