Petar Petrović Njegoš, 1813-1851, serbisk digter og fyrstebiskop i den lille bjergstat Montenegro, den betydeligste repræsentant for klassicismen og førromantikken i de sydslaviske litteraturer. Hans litterære forbilleder var Dante, Pusjkin og Lamartine, men også den folkelige episke digtning var afgørende for hans litterære virke. Under indflydelse af den serbiske folkemindesamler og sprogreformator Vuk Stefanović Karadžić udgav Njegoš en samling folkesange med titlen Det serbiske spejl (1845), og i alle hans hovedværker finder vi den episke folkevises metrum. Samme år kom Universets fakkel, et stort anlagt epos påvirket af Miltons Paradise Lost, om Lucifers og Adams (menneskets) oprør mod Gud. Kampen mod det onde, der er hovedtemaet i Universets fakkel, bliver aktualiseret i Njegoš' betydeligste værk, Bjergkransen (1847), der skildrer montenegrinernes blodige opgør med de landsmænd, der var gået over til islam. Verden er delt i godt og ondt, mellem lys og mørke, og det er menneskets moralske pligt at bekæmpe det onde.