Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tøbruddet

Oprindelig forfatter MeDal Seneste forfatter Redaktionen

tøbruddet, begreb anvendt første gang af digteren Fjodor Tjuttjev til at karakterisere omsvinget mod større åbenhed efter kejser Nikolaj 1.s død i 1855.

I nutiden forbindes det hovedsagelig til den relative liberalisering af det russiske samfund, der fulgte Stalins død i 1953. Dette år udgav Nikolaj Zabolotskij digtet "Tøbruddet", og i 1954 fulgte Ilja Erenburgs roman med samme titel, som hermed gav navn til perioden. Tidsskriftet Novyj mir førte an i kampen for mere ytringsfrihed, fx med V. Pomerantsevs (1907-71) skelsættende artikel "Om oprigtighed i kunsten" (1953). V. Dudintsevs roman Ikke af brød alene (1956), Aleksandr Solzjenitsyns En dag i Ivan Denisovitj' liv og Jevtusjenkos digt "Stalins arvtagere" (begge 1962) var lige så klare tøbrudssignaler.

På partikongresserne i 1956 og 1961 tog Nikita Khrusjtjov afstand fra diktatorens magtmisbrug, og tusinder af hans ofre blev rehabiliteret. Men opstanden i Ungarn i 1956, postyret omkring Boris Pasternaks nobelpris i 1958 og Cubakrisen i 1962 betød momentane tilbageslag for de liberale landvindinger.

Annonce

Khrusjtjovs afsættelse i 1964 og de følgende års processer mod forfatterne A. Amalrik, J. Brodsky, A. Sinjavskij og J. Daniel (f. 1925) betegner tilsammen afslutningen på tøbrudsperioden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Dalsgaard: tøbruddet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175955