Akmeismen, (af gr. akme 'højdepunkt' og -isme), retning inden for russisk poesi, som blev grundlagt i 1911 af bl.a. Nikolaj Gumiljov, Osip Mandelsjtam og Anna Akhmatova. De efterstræbte klarhed og dyrkede den europæiske kulturarv i opposition til symbolisternes verdensfjerne mysticisme.