Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vladimir Vysotskij

Oprindelig forfatter MeDal Seneste forfatter sthornval

Vladimir Vysotskij, 1938-1980, russisk digter, musiker og skuespiller. Hans intense og satiriske viser til eget guitarakkompagnement blev udbredt i den sovjetiske undergrund. I begyndelsen af 1970'erne ydede han en legendarisk præstation som Hamlet i J. Ljubimovs (f. 1919) opsætning på Taganka Teatret (se Rusland (teater)). Vysotskijs hektiske liv og tidlige død fuldendte myten om en ægte folkehelt og martyr. Hans sange begyndte at komme på grammofonplader, men først i 1996 blev hans samlede værker udgivet i Rusland. På dansk foreligger Til marv og ben. Digte og sange (1984) og 26 sange (1990).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Dalsgaard: Vladimir Vysotskij i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181426