Vasilij Belov var en russisk forfatter. Efter endt forfatteruddannelse i Moskva vendte Belov i 1964 tilbage til sit nordlige Vologda, hvis natur og mennesker var hans hjertesag.
Kortromanen Den sædvanlige historie (1966, oversat til dansk i 1992) er et hovedværk inden for den russiske landsbylitteratur efter tøbruddet. Belovs idealisering af det oprindelige bondeliv nåede et højdepunkt i essaysamlingen Harmoni (1980-1981), som nød vældig popularitet i illustrerede udgaver.
Romanerne Det store bruds år (1989-1994) og Den sjette time. En krønike over året 1932 (1997-1998) fremstår som forfatterens testamente over kollektiviseringens tragedie og appellerer til samling om kristne og konservative værdier.
Hans kombination af historisk dokumentarisme og bibelsk beretning vakte stor debat i Rusland, såvel blandt faghistorikere som litterater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.