• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nikolaj Gogol

Oprindelig forfatter MeDal Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/10850/=ud_a_123775.mp3?revision=1

Nikolaj Gogol, Nikolaj Vasiljevitj Gogol, 1809-1852, russisk forfatter. Nikolaj Gogol indtager sin helt egen position i den russiske litteratur, på grænsen mellem romantik og realisme.

Som 19-årig rejste han fra sin ukrainske provins til Sankt Petersborg. Hans forfatterdebut, et Byron-inspireret digt i tysk sceneri, blev en eklatant fiasko. Gogol søgte nu i stedet tilbage til sine rødder og udgav i 1831-32 novellerne Aftener på en gård nær Dikanka (da. 1857).

De eksotiske miljøer og originale kontraster mellem høj romantik og lavkomiske løjer vakte begejstring hos såvel læsere som kritikere. Gogol fulgte succesen op i sin næste novellekreds, Mirgorod fra 1835, som bl.a. rummer den historisk-romantiske kosakfortælling Taras Bulba (da. 1847).

Annonce

Samme år udkom Arabesker, en samling essays og fortællinger i to bind. Tre noveller herfra, bl.a. En Sindssygs Optegnelser (da. 1910) — tillige med de senere tilkomne Næsen (1836, da. 1910) og Kappen (1842, da. 1875), udgør de såkaldte Petersborg-noveller.

Deres skildringer af storbyen og dens forhutlede eksistenser betegner et tematisk nybrud i forfatterskabet, og kritikeren V.G. Belinskij udråbte Gogol til "den naturlige skoles fader". Herefter blev hans værker først og fremmest udlagt som samfundskritik; de groteske og romantiske elementer, inspireret af bl.a. E.T.A. Hoffmann, blev derimod overset.

I 1836 var der urpremiere på komedien Revisoren (da. 1927). Den blev modtaget som et fordækt angreb på zarstyrets bureaukrati og korruption. Gogol forsøgte forgæves at forklare sine dybere, idealistiske intentioner og forlod skuffet Rusland. Indtil 1848 levede han i Vesten, fortrinsvis i Rom.

Her skrev han sit hovedværk, Døde Sjæle (1842, da. 1900). Denne slyngelroman, som spidder den russiske provins med overstadig humor og poetisk ynde, er en af verdenslitteraturens klassikere; romanen udkom 2002 i en dansk nyoversættelse inkl. fragmenterne af den planlagte anden del.

Men efter denne præstation led forfatterskabet skibbrud på såvel ydre som indre modsætninger. Gogol fik den radikale intelligentsia på nakken, da han i 1845 offentliggjorde sine Betragtninger over den guddommelige liturgi og i 1847 udgav det reaktionære skrift Udvalgte steder fra en brevveksling med mine venner. I sine sidste leveår kæmpede han for at skabe en storladen og opbyggelig anden del til Døde sjæle, men brændte det meste af manuskriptet.

Nikolaj Gogols tragiske strid med sig selv og sin samtid har dog på ingen måde skadet hans eftermæle. Hans værker finder stadig nye generationer af læsere, og han har inspireret utallige forfattere, fra Dostojevskij til Bulgakov og helt op til vore dage.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Dalsgaard: Nikolaj Gogol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84802