Leonid Leonov, 1899-1994, russisk forfatter. Allerede som 16-årig begyndte Leonov at udgive digte og fortællinger. I 1924 slog han igennem med romanen Grævlingerne. Leonovs stil og forkærlighed for samfundets afvigere gav ham prædikatet "Dostojevskijs discipel". Gennem årene blev forfatteren til stadighed kritiseret for manglende politisk bevidsthed og "mysticisme". Mange af hans romaner måtte omarbejdes flere gange, fx Tyven fra 1927. Fra 1929 bestred Leonov høje poster i forfatterforeningen og Den Øverste Sovjet, og han udgav en række "produktionsromaner", som blev belønnet med Stalinprisen i 1943. I denne periode omskrev han flere af sine værker til succesrige skuespil. Romanen Den russiske skov (1953) er et hovedværk i den socialistiske realisme og udløste en Leninpris i 1957. Med sin afdækning af Stalintidens magtmisbrug var værket tillige et forvarsel om tøbruddet efter Stalins død. Helt frem til midten af 1980'erne var Leonov en respekteret samfundsdebattør. Derpå trak han sig tilbage fra offentligheden og færdiggjorde sin monumentale roman Pyramiden (1995), forfatterens endelige dom over Sovjetæraen. På dansk findes novellerne "Græshopperne", "Mørkt vand" og "Ivans eventyr" (1956).