Faktaboks

Konstantin Simonov
Født
28. november 1915
Død
28. august 1979

Konstantin Simonov var en russisk forfatter. Hans reportager fra 2. Verdenskrig og især digtet "Vent på mig" (1941, på dansk i 1950) medvirkede til den patriotiske mobilisering.

Krigen er emnet for de fleste af hans romaner, fx Dage og nætter (1944, på dansk i 1945), og erindringsværket Med min generations øjne (1990, på dansk i 1991) gengiver bl.a. hans personlige oplevelser af Stalin.

Som redaktør for tidsskriftet Novyj mir og sekretær i forfatterforeningen var Simonov fortaler for ytringsfrihed og gik bl.a. i brechen for Aleksandr Solzjenitsyn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig