Faktaboks

Konstantin Balmont
Født
1867
Død
1943

Konstantin Balmont, Konstantin Dmitrijevitj Balmont, 1867-1943, russisk digter. Med sine ca. 7000 digte, sine essays og oversættelser fra talrige sprog indtog han en central position i den russiske symbolismes kunst og poetik. Balmont var vidtberejst og efter 1920 bosat i Frankrig.

Den yngre generation tog afstand fra hans ekstatiske strømme af vellyd, men senere kritikere er nået frem til en positiv nyvurdering. På dansk i antologierne Nocturner, Folkeviser og andre Vers (1897), Fjerne Melodier (1902) og Strengespil (1906).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig