Faktaboks

Bella Akhmadulina

Bella Akhatovna Akhmadulina

Født
10. april 1937
Død
29. november 2010

Bella Akhmadulina var en russisk lyriker, samt prosa- og filmmanuskriptforfatter. Fra 1980'erne var hun en markant fortaler for demokratiske og nationale rettigheder i sit land.

Akhmadulina debuterede i 1956, afsluttede den autoriserede forfatteruddannelse i 1960 og slog igennem i 1962, dels med samlingen Strengen, dels som feteret "estrade-poet" på Lenin Stadion i Moskva.

Trods sin tilknytning til tøbruddets ungdomsoprør var Akhmadulina ikke egentlig protestdigter. Det var hendes tonefald, som var nyt og kærkomment. I digtsamlingerne, fra Musiktimer (1969) til Hemmelighed (1983), er temaerne intime og hverdagsnære. I poemet Mit stamtræ (1964) fabulerer hun over sin italiensk-tatariske herkomst.

Med sine klassiske, metriske former videreførte hun arven fra Pusjkin. Et andet erklæret forbillede var Marina Tsvetajeva, hvis indflydelse spores i den ofte overrumplende billedbrug. Høj, patetisk stil i kombination med fladt hverdagssprog og slang, inderlighed sammen med bidsk ironi var gennemgående virkemidler.

I 1987 kom et udvalg af Akhmadulinas digte på dansk under titlen Efterårsuret. I 1977 blev digteren æresmedlem af Det Amerikanske Akademi, og i 1989 modtog hun Den Sovjetiske Statspris.

I det postkommunistiske Rusland mistede "estradepoesien" en del af sin glorie, men Akhmadulinas position var ubestridt, også blandt de yngre generationer. I 2000 udgav hun Tvivl. Digte, dagbøger 1996-99.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig