Andrej Platonov, 1899-1951, russisk forfatter. Platonov var uddannet elektroingeniør. Forfatterskabet afspejler fra første færd hans fascination af den teknologiske udvikling, men samtidig hans mistro til Sovjetkommunismens projekt: at omdanne naturen og samfundet til en sjælløs maskine. Hans første novellesamling, Sluserne ved Epifan (1927), blev vel modtaget. Året efter udkom første kapitel af romanen Tjevengur, men i 1929 faldt Platonov i politisk unåde. Hans sorte satire over kollektiviseringen i fortællingen "Den tvivlende Makar" blev af Stalin stemplet som "anarkistisk". I sine sidste leveår fik han kun udgivet nogle få, nedtonede fortællinger samt litteraturkritik under pseudonym. I 1960'erne frigav censuren en række fortællinger, bl.a. den filosofiske legende Dzjan (1964, da. Folket Dzjan, 1980). Hans hovedværker udkom i Vesten: Tjevengur (1972), Udgravning til et fundament (1973) og Ungdomshavet (1979). Først i slutningen af 1980'erne kunne de udgives i Sovjet.
Platonovs foruroligende univers opstår i næsten surrealistiske sammenstød mellem logisk og utopisk tænkning, mellem folkelig fornuft og ideologiske fraser. Nu anerkendes han overalt som en af 1900-t.s mest interessante prosakunstnere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.