Aleksandr Tvardovskij, 1910-1971, russisk forfatter og kulturformidler. Tvardovskijs internationale berømmelse skyldes først og fremmest hans virke som chefredaktør for tidsskriftet Novyj mir (Den nye verden) 1950-54 og 1958-70. På denne post udgav og forsvarede han kontroversielle forfattere som Aleksandr Solzjenitsyn (bl.a. den skelsættende fangelejrfortælling En dag i Ivan Denisovitjs liv), Andrej Sinjavskij, Vladimir Vojnovitj mfl. Derved blev han en hovedaktør i tøbruddets kulturkampe. Solzjenitsyns skildring af hans indsats i rapporten Kalven og egen (1975, da. 1976) er dog langtfra ukritisk. I Rusland er Tvardovskij tillige kendt for sine mange digte, herunder det folkekære satiriske epos i to dele Vasilij Tjorkin (1942-45) og Tjorkin i den anden verden (1963). Udgivelsen i 1987 af hans selvbiografiske digt Med erindringens ret (1967-69) var et bidrag til glasnostperiodens opgør med fortiden.