Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aleksandr Pusjkin

Oprindelig forfatter MeDal Seneste forfatter Redaktionen

Aleksandr Pusjkin, Aleksandr Sergejevitj Pusjkin, 6.6.1799-10.2.1837, Ruslands nationaldigter. I Aleksandr Pusjkins kunst forenes stringent klassicisme, romantisk oprør og nøgtern realisme. Helt op i moderne tid har han været det lysende forbillede for russisk poesi, drama og prosa.

Aleksandr Pusjkin var af adelig herkomst. Hans oldefar var Peter den Stores protegé, den etiopiske prins Hannibal. På gymnasiet i Tsarskoje Selo (1937-92 Pusjkin) fik han en fornem, klassisk uddannelse tillige med impulser fra den europæiske oplysningsfilosofi. Derpå trådte han i statens tjeneste.

I 1820 udgav han sit første større værk, det romantisk-ironiske digt Ruslan og Ljudmila, men samme år blev han forvist til de sydlige provinser pga. sine kritiske udfald mod kejserstyret, navnlig i oden Friheden (1817).

Annonce

De såkaldte sydlige poemer, herunder Fangen i Kaukasus (1822) og Zigeunerne (1824, udg. 1827), var dels inspireret af den eksotiske natur på Krim og i Kaukasus, dels af George Gordon Byrons "spleen".

I 1824 tog Aleksandr Pusjkin ophold på familiegodset Mikhajlovskoje, hvor han bl.a. fordybede sig i William Shakespeare. Det satte sig spor i hans dramatiske hovedværk Boris Godunov (1825, udg. 1831, da. 1937) om de tragiske magtkampe i 1500-t.s Rusland. De efterfølgende "små tragedier" omfatter Mozart og Salieri (1831, da. 1975), Den gerrige ridder (udg. 1836) og Stengæsten (udg. 1840).

Samtidig arbejdede han på sin store versroman Jevgenij Onegin (udg. 1833, da. 1930, 1990). Den uforløste kærlighed mellem den blaserte Onegin og den uskyldsrene Tatjana er indflettet i et rigt facetteret billede af digterens samtid. Værket har haft umådelig betydning for 1800-t.s romanmotiver og -typologi.

Da Nikolaj 1. kom på tronen i 1825, ophævede han digterens forvisning, men underkastede ham i stedet sit personlige opsyn. Aleksandr Pusjkins syn på kejsermagten som både ideal og despoti afspejler sig i de episke digte Poltava (1829) og Bronzerytteren (udg. 1837, da. 1975). Her optræder prototypen på den lille, forkuede embedsmand, som siden kom til udfoldelse hos Nikolaj Gogol, Fjodor Dostojevskij mfl.

Romanfragmentet Peter den Stores Afrikaner (1827, udg. 1837, da. 1930) var optakten til Pusjkins prosaforfatterskab. I novellekredsen Ivan Petrovitj Belkins fortællinger (1831, da. udv. i Russiske noveller, 1860, 1895, Sælsomme historier, 1942) var kompositionen inspireret af Walter Scott. Men den koncentrerede stil og elegante vekselvirkning mellem skrækromantiske og hverdagsnære elementer var uden fortilfælde.

Romanen Kaptajnens Datter (1834-36, da. 1843, 1947) betegner endnu en milepæl på vej mod den psykologiske realisme i Rusland.

I 1830 giftede Aleksandr Pusjkin sig med den unge skønhed Natalja Gontjarova (1812-63) og blev gennem hende inddraget i kejserens inderkreds. De politiske og erotiske hofintriger forgiftede digterens tilværelse og drev ham til en tragisk duel, som blev hans død.

Aleksandr Pusjkins frihedsånd har inspireret digtere og folkeslag overalt i Det Russiske Imperium. Som grundlægger af tidsskrifterne Literaturnaja Gazeta og Den Samtidige fik han varig betydning for sit lands kulturformidling. Hans værker, herunder de mange lyriske digte, er oversat til en lang række sprog, selvom hans eminente ordkunst er anerkendt uoversættelig.

Hans placering i verdenslitteraturen er da også i høj grad formidlet af musikken; især gennem Mikhail Glinkas operaversion af Ruslan og Ljudmila fra 1842, Modest Musorgskijs af Boris Godunov fra 1868, Peter Tjajkovskijs operaer Jevgenij Onegin (Eugen Onegin, 1879) og Spader dame (1890) samt Nikolaj Rimskij-Korsakovs pastiche Mozart og Salieri fra 1898.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Dalsgaard: Aleksandr Pusjkin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147260