José Régio, egl. José Maria dos Reis Pereira, 1901-1969, portugisisk forfatter. I 1925 markerede han sig som en af 1900-t.s vægtigste skikkelser i portugisisk litteratur, dels med en afhandling om moderne portugisisk poesi (til og med Fernando Pessoa), dels med de nu klassiske Poemas de Deus e do Diabo (Digte om Gud og djævelen). Régio, der i tidsskriftet Presença (1927-40) stædigt videreførte den modernistiske fornyelse, efterlod sig et righoldigt (men ikke meget oversat) værk inden for alle genrer.
José Régio
Faktaboks
José Régio
- Født
- 1901
- Død
- 1969
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.