Twilight, amerikansk romanserie af Stephenie Meyer. Serien omhandler teenagepigen Isabella, som i en lille amerikansk by forelsker sig i vampyren Edward.

Seriens fire dele består af Twilight (2005, da. Twilight - Tusmørke, 2009), New Moon (2006, da. Nymåne, 2009), Eclipse (2007, da. Formørkelse, 2009) og Breaking Dawn (2008, da. Daggry, 2009).

Spejlingen af klassiske teenagekonflikter i udødelig vampyr- og varulve-mytologi har givet serien stor international succes og en stærkt dedikeret fanskare, bl.a. på det sociale medie Facebook, og de fleste lande verden over har officielle Twilight-fællesskaber.

Stephenie Meyer har efterfølgende udgivet The Short Second Life of Bree Tanner (2010, da. Bree Tanners korte liv efter døden, s.å.), som er en sidehistorie til Eclipse-bogen, samt The Twilight Saga: The Official Illustrated Guide (2011, da. Twilight Sagaen: Den officielle illustrerede guide, s.å.).

Filmatiseringen af Twilight havde premiere i 2008. Den er siden blevet fulgt af filmene The Twilight Saga: New Moon (2009), The Twilight Saga: Eclipse (2010), The Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 1 (2011) og The Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 2 (2012).

Den internationale fanside på Facebook for The Twilight Saga

Twilight-fællesskabet i Danmarks hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig