Jan Arnald, f. 1963, svensk forfatter. Han udgav en roman og blev kendt som litteraturkritiker og tidsskriftsredaktør, før han i slutningen af 1990'erne begyndte at skrive under pseudonymet Arne Dahl. Misterioso (1999, da. 2001) er første bind i en planlagt tibindsserie om det stockholmske politis A-gruppe, der efterforsker voldelige forbrydelser med internationalt islæt. Der er tale om en bevidst opdatering af Sjöwall og Wahlöös ti bind lange Roman om en forbrydelse (1966-75) med tilsvarende fokus på samfundsaspekter og figurernes personlige udviklinger og sammenhænge, men til forskel fra forgængerne med sans for humor. I eget navn udgav Arnald kærlighedsromanen Maria och Artur (2006, da. 2007) om svensk modernismes myteomspundne forforfatterpar Artur Lundkvist og Maria Wine.
Jan Arnald
Faktaboks
Jan Arnald
- Født
- 1963
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.