Faktaboks

E.L. James

Erika Leonard James

Født
1963

E.L. James. Foto fra 2012.

.

E.L. James er en britisk forfatter. E.L. James blev født i Buckinghamshire og uddannet ved University of Kent, inden hun indledte en karriere i tv-branchen.

Med inspiration i den populære Twilight-serie begyndte hun i 2009 at skrive erotiske noveller som såkaldt fanfiktion, der benytter karakterer og temaer fra populære bøger og film.

I 2011 udgav E.L. James Fifty Shades of Grey (dansk titel Fifty Shades – Fanget, 2012; filmatiseret 2015), det første bind i en trilogi om en passioneret kærlighedshistorie mellem en ung kvinde og hendes lidt ældre elsker med erotiske beskrivelser og undertoner af sadomasochisme.

Fifty Shades of Grey slog overraskende hurtigt an blandt et større publikum, specielt blandt midaldrende kvinder, og den engelske paperbackudgave af bogen er blandt forlagsbranchens hidtil hurtigst sælgende titler nogensinde.

Seriens øvrige bind er Fifty Shades Darker (2011, dansk titel Fifty Shades – I mørket, 2012) og Fifty Shades Freed (2012, dansk titel Fifty Shades – Fri, samme år).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig