Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert A. Heinlein

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

Robert A. Heinlein, Robert Anson Heinlein, 7.7.1907-8.5.1988, amerikansk science fiction-forfatter. Han debuterede 1939 som skribent på magasinet Astounding Science Fiction og brød igennem med den dystopiske føljeton Starship Troopers (1959, film 1997). Heinlein regnes for en af genrens første seriøse moderne udøvere og som en af dens største fornyere, bl.a. fordi han integrerede science fiction-elementer i traditionel realistisk fiktion. Mest overbevisende var han, når han skrev om vanvittige fremtidssamfund og alternative livsmåder som i hovedværket Stranger in a Strange Land (1961). Heinlein skrev også flere romaner for unge, bl.a. Rocket Ship Galileo (1947), der filmatiseredes 1950 som Destination Moon; filmen, der vandt en Oscar for bedste special effects, var en af de første moderne science fiction-film med realistisk udseende rumdragter, rumskibe mv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: Robert A. Heinlein i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89980