• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giganternes fald

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Forsiden af Ken Folletts store historiske roman, Giganternes fald (2010).

Forsiden af Ken Folletts store historiske roman, Giganternes fald (2010).

Giganternes fald, første bind i en romantrilogi af forfatteren Ken Follett. Romantrilogien, kendt som Century-trilogien, skildrer fem familiers liv og skæbne op igennem 1900-tallet.

I Giganternes fald (Fall of Giants), der udkom samtidig over det meste af verden i 2010, er årene omkring 1. Verdenskrig i centrum, og i romanen skildres såvel det storpolitiske spil før og efter krigen som kampene på slagmarken og i skyttegravene.

Også Den Russiske Revolution og kampen for kvinders stemmeret (se kvindevalgret) er historiske begivenheder, der har en fremtrædende plads i romanen.

De fem familier er den walisiske kulminearbejderfamilie Williams, den engelske adelsfamilie Fitzherbert, den tyske diplomatfamilie von Ulrich, den amerikanske senatorfamilie Dewar og de russiske Pesjkov-brødre.

Romanen indledes med en prolog i den fiktive lille walisiske mineby Aberowen i 1911, hvor den 13-årige Billy Williams starter på arbejde i byens kulmine.

Annonce

Derefter springer handlingen frem til januar 1914, hvor den britiske kong George 5. har kaldt en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA sammen for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Mødet finder sted på kulmineejer jarl Fitzherberts gods i Aberowen, og til stede ved middagen er også repræsentanter fra Dewar- og von Ulrich-familien. Romanen slutter i mellemkrigstidens Berlin i 1923.

Se også Verdens vinter (2012), andet bind i Century-trilogien, og På kanten af evigheden (2014), seriens tredje og sidste bind.

Ken Follett om sin brug af historiske personer i Giganternes fald

"Der optræder adskillige historiske personer i denne bog, og læsere spørger mig en gang imellem om, hvordan jeg trækker en grænse mellem historiske kendsgerninger og fiktion. Det er et godt spørgsmål, og her kommer svaret. I visse tilfælde, for eksempel da sir Edward Grey talte i Underhuset, er mine fiktive personer vidne til en begivenhed, der fandt sted. Det, sir Edward siger i denne tale, svarer til det, der står i Parlamentets protokoller, selv om jeg har forkortet hans tale uden — håber jeg — at have udeladt noget vigtigt.

En gang imellem tager en historisk korrekt person til et fiktivt sted, som for eksempel når Winston Churchill aflægger besøg på Tí Gwyn. I den slags tilfælde har jeg sikret mig, at det ikke var usædvanligt for ham at besøge landsteder, og at han godt kunne have gjort det på netop det tidspunkt. Når historiske personer samtaler med fiktive personer, siger de sædvanligvis ting, som vi ved, de har sagt på et givet tidspunkt. Lloyd Georges forklaring til Fitz om, hvorfor han ikke smed Lev Kamenev ud af landet, er baseret på Lloyd Georges egne ord, der er gengivet i Peter Rowlands biografi om ham.

Min regel er denne: Enten skete noget i virkeligheden, eller det kunne være sket. Enten blev denne formulering brugt, eller den kunne have været brugt. Og hvis jeg har haft grund til at tro, at et eller andet ikke kunne have fundet sted eller være blevet sagt — hvis for eksempel personen befandt sig i et andet land på det tidspunkt — har jeg udeladt det."

Se videoklip: Tag med Ken Follett på hans rejse gennem USA, hvor han researchede til På kanten af evigheden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Giganternes fald i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=463306