Faktaboks

Stanisław Lem
Født
1921
Død
2006

Stanisław Lem, 1921-2006, polsk science fiction-forfatter, læge. Hans udgangspunkt er naturvidenskabelige, filosofiske og medicinske studier for at erkende, om det er muligt at udvide menneskets psyke og intellektuelle kapacitet i takt med udviklingen af videnskab og teknologi, og i stigende grad for at finde frem til, hvad der er menneskeligt i relation til det ikke-menneskelige univers.

I de senere romaner og essays advarer han mod at tro, at mennesket kan nå ud over sit eget livs korte og sårbare virkelighed uden at overskride dens grænser og uden at miste sin menneskelighed.

Kendt og oversat til flere sprog er bl.a. Magellanskyen (1955), Solaris (1961, da. 1973, film 1972 og 2002), Cyberiada (1965).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig