Juliusz Słowacki, 1809-1849, polsk romantisk digter, for hvem Novemberopstanden 1830-1831 blev afgørende. Bortset fra rejser til Schweiz, Italien og Mellemøsten, afspejlet i hans lyrik, levede han i Paris, hvor han forgæves søgte anerkendelse hos den polske emigration. Hans sprogligt og metrisk fornyende poesi er snart ren stemningslyrik, snart historisk eller poetisk filosofi som i storværket Kong Ånd (1847) eller i en række dramaer fra Polens sagnhistorie, bl.a. Lilla Weneda (1840). Andre dramaer bæres af romantisk fantasi og mystik som Salomes sølverne drøm (1844). Der er flugt over det vittige og polemiske epos Beniowski (1841) og det bitre digt Agamemnons grav (1840, da. i Ugens Tilskuer, 1914-15). Hans nyskabende poesi og drama blev først anerkendt efter hans død, men fik betydning langt ind i 1900-t.