Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Juliusz Słowacki

Oprindelig forfatter KHelt Seneste forfatter Redaktionen

Juliusz Słowacki, 1809-1849, polsk romantisk digter, for hvem Novemberopstanden 1830-1831 blev afgørende. Bortset fra rejser til Schweiz, Italien og Mellemøsten, afspejlet i hans lyrik, levede han i Paris, hvor han forgæves søgte anerkendelse hos den polske emigration. Hans sprogligt og metrisk fornyende poesi er snart ren stemningslyrik, snart historisk eller poetisk filosofi som i storværket Kong Ånd (1847) eller i en række dramaer fra Polens sagnhistorie, bl.a. Lilla Weneda (1840). Andre dramaer bæres af romantisk fantasi og mystik som Salomes sølverne drøm (1844). Der er flugt over det vittige og polemiske epos Beniowski (1841) og det bitre digt Agamemnons grav (1840, da. i Ugens Tilskuer, 1914-15). Hans nyskabende poesi og drama blev først anerkendt efter hans død, men fik betydning langt ind i 1900-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristine Heltberg: Juliusz Słowacki i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161235