Gabriela Zapolska var en polsk naturalistisk forfatter, især kendt for skuespil som Fru Dulskas moral (1907), en besk satire over borgerskabets dobbeltmoral og et fast punkt på teatrenes repertoire, samt Frøken Maliczewska (1912), en barsk afsløring af mænds hensynsløshed over for kvinder. De præges af en hidtil ukendt djærvhed og primitiv ærlighed, der vakte forargelse i samtiden. Hendes romaner og noveller læses ikke mere.