Sadridin Ajni, 1878-1954, den tidligere Sovjetrepublik Tadsjikistans største digter og fortaler, forfulgt og tortureret af emiren i Bukhara, men befriet af Den Røde Hær. Også før revolutionen var Ajni dybt engageret i sociale problemer, fx i Zaminro bovad nafurushad (1917, Sælg ikke jorden). Det gamle regimes umenneskelighed var et hovedanliggende i de fleste af hans værker, fx Surudi ozodi (1919, Sangen om friheden), Dokhunda (1927, Bjergbonden) og i den sociale satire Margi sudkhur (1937, En ågerkarls død). Ajnis mange historier og selvbiografiske skildringer, hans noveller og romaner indledte en ny æra i tadsjikisk litteratur og blev forbilledet for de fleste prosaforfattere efter ham.