Hushang Golshiri

Hushang Golshiri var en af Irans mest indflydelsesrige prosaforfattere i den sidste halvdel af 1900-t. Han var desuden redaktør af tidsskrifter, der kom til at virke som en magnet på yngre forfattere og fungere som en slags forfatterskoler.

Golshiri fik sit gennembrud med den korte stream of consciousness-roman Prins Ehtejab (1968), der fremstiller en meget kynisk og egoistisk adelsmands forældede tanker om forhold og begivenheder i det moderne Iran. Siden udgav Golshiri adskillige romaner og novellesamlinger, der alle er en bestræbelse på at tolke og gentolke Irans historie og kultur, herunder islam, med henblik på at skabe en forståelse af, hvad det ville sige at være iraner i anden halvdel af 1900-t.

Hushang Golshiri er nok det moderne Irans ypperst forfatter, hvad angår litterær teknik og stil. Han eksperimenterende i stigende grad i løbet af forfatterskabet med det litterære værks form, og han var den første til at bryde med den politisk egagerede socialrealisme, der havde været idealet for de fleste forfattere i 1900-tallets iranske litteratur. Hans magnus opus – selvom det er en kort roman på godt 100 sider – er King of the Benighted (Shâh-e siyâ-pushân, ”De sortklædtes shah”) skrevet omkring 1986-87. Romanen blev først udgivet i en engelsk oversættelse af Abbas Milani i 1990 med ovennævnte engelske titel og med forfatterpseudonymet Manuchehr Irani af hensyn til Golshiris sikkerhed i Den Islamiske Republik Iran. Værket er en digters jeg-fortælling (dog fortalt i tredje-person) om og refleksioner over sit digteriske liv under et fængselsophold på et år under den irakisk-iranske krig (1980-88). Fængselsopholdet, der er foranlediget af Den Islamiske Republik sikkerhedstjeneste, vækker digterens minder om en tidligere fængsling, i shahtidens Iran, hvor man også fængslede og torturerede forfattere, der blev mistænkt for at være modstandere af styret og den herskende ideologi. Golshiris værk er et opgør med alle – i værket kaldet – utopiske ideologier og tankesæts forsøg på stille litteraturen i ideologiernes tjeneste, være de shahens nationalisme, det nuværende styres islamisme, men også andre ideologier som fx de forskellige former for marxisme, der er repræsenteret af digterens medfanger under digterens to fængselsophold før og efter den iranske, islamiske revolution i 1979. Shâh-e siyâ-pushân bliver således et forsvar for litteraturens uafhængig af politik og ideologi samt et oprør mod den iranske litteraturs hidtidige ideal om, at litteratur skal være politisk. Et forsvar for litteraturens iboende æstetiske værdi og ret til at være den individuelle forfatters tolkning af liv og verden – uden ideologiske spændetrøjer.

Hushang Golshiris værker er oversat til bl.a. engelsk. Pga. censuren, som det ses af ovenstående, blev Golshiris persisksprogede værker i 1990'erne oftest udgivet uden for Iran, med efterfølgende risiko for at forfatteren ville bliver mødt med repressalier fra styret.

Tre af forfatterens noveller er oversat til dansk. "Mit lille bedehus" (Namâzkhâne-ye man) i Verdenshistorier – En alternativ kanon, red. Ditte Marie Munch-Hansen, Gyldendal, 2009, pp. 147-168; "Den uskyldsrene (3)" (Ma'sum-e sevvom) i Fortællinger fra Iran, red. Claus V. Pedersen, Københavns Universitet, 2010, pp. 85-106; "Manden med det røde slips" (Mardi bâ kerâvat-e sorkh) i Syv persiske fortællinger, af Mostafa Afshar Parsa & Claus V. Pedersen, Rasaneh forlag, 1994, pp. 107-129.