• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hamlet

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

Hamlet, dansk sagnhelt. Saxos beretning om den jyske kongesøn Amled kom til Europas kendskab med bogtrykudgaven af Saxos krønike i Paris 1514. Amledsagnet blev ca. 1570 udgivet i en fransk samling Histoires tragiques af Belleforest, som blev stofkilde for engelske dramatikere, der satte et h foran navnet.

Et engelsk Hamletdrama fra slutningen af 1580'erne, måske af Thomas Kyd, er gået tabt; men William ShakespearesHamlet, Prince of Denmark, som antagelig havde premiere 1601, blev trykt flere gange i forfatterens levetid (med store forskelle mellem de to første tryk fra hhv. 1603 og 1604) og utallige gange senere.

Også på scenen har dramaet, navnlig siden slutningen af 1700-t., indtaget pladsen som en af Europas store tragedier med en af de oftest fortolkede og mest prestigefyldte hovedroller, bl.a. med berømte monologer ("To be or not to be").

Annonce

Shakespeares Hamlet er en hævntragedie. Handlingen er henlagt til Elsinore (Helsingør, med kongeslottet Kronborg). I første halvdel af stykket orienteres prins Hamlet, der er kaldt hjem efter sin fars pludselige død, om, at faderen er myrdet af sin bror Claudius, der har besteget tronen og ægtet enkedronning Gertrude.

Underretningen om mordet får Hamlet først af sin fars genfærd, der pålægger ham pligt til hævn. Hamlet er oprevet, men sonderer terrænet, mens han til dels camouflerer sig som vanvittig. Han søger bevis for forbrydelsen, særligt ved at lade kong Claudius overvære opførelsen af et skuespil, hvis handling ligner det begåede kongemord.

Chokforsøget giver bekræftende udslag, og fra det øjeblik ved både morderen Claudius og hævneren Hamlet, at de stræber hinanden efter livet. Deres kamp på liv og død optager den sidste del af handlingen, der ender med alle ligene på scenen.

Stykket har to populære kvinderoller: Hamlets kæreste, Ophelia, som han bittert forkaster, og som bliver vanvittig og drukner, og Hamlets moder, dronning Gertrude, hvem han voldsomt bebrejder hendes samliv med farbroderen; Ophelia var genstand for 1800-t.s sentimentalitet, mens Gertrude og relationerne Hamlet-Claudius-Gertrude stod i centrum for en psykoanalytisk fortolkning i 1900-t., antydet hos Sigmund Freud og udarbejdet af Ernest Jones.

Engelske skuespillertrupper bragte et Hamletstykke med på turnéer i Tyskland i 1600-t.; et sådant ligger formodentlig bag en tysk Haupt- und Staatsaktion om stoffet: Der bestrafte Brudermord (manuskript fra 1710, trykt 1781).

I sidste halvdel af 1700-t. blev Shakespeare selv et forbillede for tyske digtere, og Johann Wolfgang von Goethe har i sin roman Wilhelm Meisters Lehrjahre (1795-96) indlagt en fortolkning af Hamlet som en fintfølende, reflekteret sjæl, der går til grunde under en uafviselig, men umenneskelig tung opgave — altså en art romantisk melankoliker.

I sådanne retninger er figuren blevet forstået og tolket af store skuespillere som Frederik Høedt på Det Kgl. Teater 1851 og Laurence Olivier i England hundrede år senere. Hamlet er blevet underlagt filosofiske, moralske og karakterologiske opfattelser.

Således blev han som type og næsten som symbol stillet over for den samtidige Miguel de Cervantes Saavedras Don Quixote i en åndfuld tale af den russiske forfatter Ivan Turgenev i 1860. Johannes V. Jensen så derimod i 1920'erne bag Shakespeares og Saxos Hamlet "simulanten" — en variant af hofnarren og spor af en oprørsk ønskedrøm hos de underkuede, trællene.

I James JoycesUlysses er indlagt en fortolkning af Shakespeares Hamlet som en slags tematisk spejling, og i almindelighed er Hamlet ofte taget som en typisk moderne eller endda modernistisk figur.

Saxos og Shakespeares Hamlethistorie har været genstand for en række om- og nydigtningsforsøg, på dansk bl.a. som drama af Johannes Ewald, Adam Oehlenschläger, Kaj Munk, og som digt af Sophus Claussen: "Dronningen i Thule".

Der er talrige oversættelser til dansk af Shakespeares tragedie, således af Peter Foersom (trykt 1813, opført 1813), Edvard Lembcke, Valdemar Østerberg (meget nøjagtig, 1921), Johannes V. Jensen (omstridt, 1937) og Ole Sarvig (1965).

Shakespeares tragedie er blevet filmatiseret flere gange, i stumfilmtiden bl.a. af den franske filmpioner Georges Méliès og danskeren August Blom. Asta Nielsen spillede rollen i en tysk udgave fra 1920, instrueret af Svend Gade, hvor Hamlet var gjort til en kvinde. Berømt er Laurence Oliviers filmversion fra 1948, og siden har bl.a. russeren Grigorij Kozintsev (1964), italieneren Franco Zeffirelli (1990) og briten Kenneth Branagh (1996) prøvet kræfter med dramaet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: Hamlet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88445